Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/fursmykkedesign.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/fursmykkedesign.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Furkunst - en kunstforening - Fur Smykkedesign
Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/fursmykkedesign.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5752

Furkunst

Furkunst – en forening for kunstinteresserede

Ib Hemming Hansen er medlem af Furkunst og deltager som regel i den årlige Sommerudstilling i Fur Forsamlingshus med sine unikasmykker i guld, der er inspirerede af naturen på øen Fur.

I år er der fernisering den 15. juli 2017 kl. 14.00. Se de aktuelle tidspunkter her.

Foreningen har som formål at fremme og skabe grobund for alle kendte kunstarter på alle niveauer på Fur. Formålet er også at samle foreningens medlemmer i et fælles forum for at inspirere hinanden.

Furkunst årlige sommerudstilling

Hvert år udstiller Furkunst-kunstnerne i Fur Forsamlingshus henover et par uger fra midt juli.

Her kan de kunstnere der er medlem, med et lille udvalg vise hvad de står for kunstnerisk. Sommerudstillingen er tænkt som en appetitvækker, og publikum kan så efterfølgende opsøge den/de kunstnere rundt på øen, som man synes er interessant.

En af betingelserne for at deltage som kunstner er, at ens værker også kan ses andre steder på Fur. Der deltager omkring 30 kunstnere, som arbejder meget forskelligt og inden for alle tænkelige grene af kunsthåndværk, skulptur og billedkunst.

Se alle kunstnerne, der er medlem af Furkunst her.

Furkunst går hvert år i fisk

Hvert år fra Muslingedagen (sidste lørdag i maj)  til efterårsferien er der opstillet dekorerede fisk rundt omkring på hele øen, til den årlige fiskeparade. De to kunstnere der fik ideen, blev inspireret af “Cow Parade” en udstillingen af dekorerede køer, der turnerede verden rundt. Men Fur er jo en lille bitte ø, så de to kunstnere blev enige om, at fisk på alle måder var mere passende.

Det er kunstnerne fra Furkunst, der har malet fiskene til stor glæde for store og små besøgende på Fur. Man kan ikke købe fiskene, men til gengæld kan man købe dem på tryk på både postkort, plakater, køleskabsmagneter og dækkeservietter. Spørg på Turistkontoret.

Læs mere om fiskene og se dem her >>

Foreningen Furkunst så dagens lys i 2008 og har omkring 115 medlemmer.