Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/fursmykkedesign.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/fursmykkedesign.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Øen Fur - læs om Furs særprægede natur og landskaber
Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/fursmykkedesign.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5752

Øen Fur - den lille ø med de mange landskaber

Øen Fur – Danmarks skønneste ø

Guldsmed Ib Hemming Hansen formgiver sine håndlavede guldsmykker med naturen på øen Fur som inspiration. Og det er der en god grund til. For øen blev i 2010 kåret som Danmarks skønneste Ø.

For på trods af at øen Fur er en ”bette jen” som man siger heroppe, så kan man trods den lille størrelse på bare 22km2 opleve flere forskellige og særprægede landskaber:

Stejle skrænter på nordsiden, og slugter og dale der gennemfurer den bakkede nordlige del, der strækker sig fra øst til vest. Fra gravhøjene på toppen af bakkeryggen, kan man se udover hele øen – og når solen skinner, kan man se helt over på fastlandet.

Hvordan blev øen Fur dannet?

Den nordlige bakkede del af øen Fur blev formet af en gletchertunge under sidste istid. Isen pressede lag fra undergrunden op i et system af randmoræner, som man kan følge helt fra Nordmors over Fur til Himmerland.

Hvad er moler?

Fur er udover den smukke natur også kendt for sit moler. Moleret blev afsat på bunden havet, der for 55 millioner år siden dækkede det meste af Danmark.

Moleret består især af kiselalger, der levede som plankton i havet. I moleret kan man i dag se velbevarede fisk, insekter, krybdyr og planter.

Vandreruter på øen Fur

Hvis du kommer til Fur, så kan du for eksempel følge denne vandretur nr. 67, som du kan finde på Skov- og naturstyrelsens hjemmeside.

Du er velkommen til at komme forbi Fur Smykkedesign og se og høre hvordan guldsmeden bruger Furs natur som inspiration til at skabe de håndlavede smykker.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen

  • Fur er en lille ø, der ligger i Limfjorden.
  • Der bor ca. 850 mennesker.
  • Det tager to minutter at sejle med færgen fra fastlandet. Den sejler hvert kvarter i dagtimerne.
  • Har du lyst til at besøge værkstedet som en del af en forlænget weekend eller ferie, så kan du finde en liste over overnatningsmuligheder her.
Øen Fur - rurer små krebsedyr fra Fur

Guldsmeden på Fur inspireres af øens natur. Her er det en samling af de små krebsedyr rurer, der ligger i vindueskarmen i guldsmedens værksted.

Øen Fur - fjorden
Øen Fur - huse ved fjorden